Udstyr til dykning

ABC - det grundlæggende udstyr.

Maske:
Ret vigtig hvis man vil se noget under vandet. En god maske skal sidde godt på ansigtet, give godt udsyn, ikke have for stor volumen. Og så skal man kunne komme til næsen når man skal trykudligne.
Både jeg og min datter dykker med en Cressi, der er vinklet så den er smal for neden. Det giver bedre udsyn nedaf (hvor udstyret sidder) og den er let at komme til næsen.
Vi har begge gule masker, da vi syntes de er lettere at se hvis man skulle tabe den.

Finner:
Uden finner har man meget lidt fremdrift, men om man er til lange faste finner, bløde tvedelte finner, med eller uden gennemstrømningshuller eller måske en monofinne, er vist en smagssag.
Mange har et sæt med hælrem til når man har støvler på, samt et sæt med helfod til brug om sommeren og indendørs.
Jeg har godt nok lidt mere end to par, men de to sæt jeg bruger mest er rimeligt faste. Farven er nok ikke så vigtig for fremdriften, men da mange bruger sorte finner, så er det lidt nemmere at finde sine egne hvis ikke de ser ud som alle de andres. Jeg bruger derfor mest gule finner, da de kan ses både over og under vandet.

Snorkel:
Ups. Den glemmer jeg vist af og til. Som flaskedykker bruger man den sjældent, men den kan ellers være meget praktisk hvis man ligger og venter i overfladen. Snorklen er selvfølgeligt vigtig som snorkeldykker, da man ellers hele tiden skal op efter luft ... og så er den sjove fisk væk når man kigger ned igen.
Når man køber en snorkel er det vigtigt at den sidder godt i munden (silikone), og at den er til at blæse tør. Jeg bruger selv en snorkel med bundventil da den gør udblæsning lettere. Bemærk at børn skal have snorkler med mindre mundstykke og smallere rør, da deres lunger også er mindre.

Legetøjsudstyr?
Der er meget stor forskel på rigtigt udstyr og legetøj. Maskerne sidder bedre og er mere sikre og tætte. Snorklerne skarver ikke i munden og er lettere at ånde i. Finnerne sidder bedre, og det hele holder oftest meget længere. Desværre hænger pris og kvalitet ofte sammen, men hele oplevelsen kan blive markant bedre med det rigtige udstyr.
Men det gode udstyr også let kan koste 5-10 gange så meget, så skal man selvfølgeligt overveje hvor meget man vil bruge det.

Til dykning

Dragt:
Selv sydpå er der brug for en dragt. Er vandet under 30 grader, så vil man miste varme og vil ikke kunne være i så længe. I Danmark er der brug for en tykkere dragt, og jeg dykker selv med en 7+7 mm semi-tør 2-delt dragt (dvs jeg har 14 mm neopren på brystet). Med den dragt har jeg dykket i tre kvarter i 5 grader varmt vand uden at blive for kold.
Har mange gange overvejet en tørdragt, men mangler tid til at bruge den nok.
Bruger en 3 mm heldragt om sommeren og sydpå, evt med en trøje indenunder. Den kan også bruges til snorkling.
Til dragten hører der støvler og handsker. Begge dele kan evt. undværes i varmt vand, og visse steder må man slet ikke dykke med handsker.

Bly:
Blyet er sådan set kun til at ophæve dragtens opdrift da resten af udstyret er nogenlunde vægtneutralt under vand (det vejer cirka det samme som det vand det fortrænger). Min tykke dragt kræver 13 kg bly :-( den tynde kræver kun 5-6 kg.

BCD:
Boyancy Control Device - vesten bruges til at bære flasken og til at styre opdriften ... og til at koble alt andet grej på. BCDen er vores redningsvest. En BCD fåes i mange variationer og nogle sværger til en Buddy (form som en vest) og andre til en Wing (sidder mere på ryggen).
Nogle BCD'ere har en lille 0,4 l. flaske påkoblet, så man altid har luft til at hæve sig til overfladen.

Regulator:
Uden luft så dykker man ikke ret længe. Alle regulatorer har et 1. trin, et 2. trin og en trykmåler. Trykmåleren viser hvor meget tryk der er på flasken. Nogle trykmålere har også dybdesensor m.m. indbygget.
1. trin sidder på flasken og har en smart tryksensor som hele tiden sørger for at flaskens tryk (op til 230 bar) bliver reguleret ned til det tryk (dybde) man befinder sig på. Ved overfladen er der derfor (lidt over) 1 bar og på 20 meter er der ca 3 bar efter 1. trinet
2. trinet er det man har i munden, vores 'sut'. Dette mundstykke har en let fjederordning som gør at luften først strømmer ind i munden på en når man suger let i 'sutten'. Undertrykket åbner så for luften som så blæses let ind i munden på en. Ventilen lukker og andre åbnes når man så blæser ud igen.
De fleste dykkere har for sikkerheds skyld to 2. trin (en octopus), da man så kan skifte hvis der går noget galt med sutten, eller kan hjælpe en anden dykker der måske mangler luft. Tekniske dykkere

Flaske med luft:
Som oftest en 12 eller 15 liters ståltank eller et dobbeltsæt med 2x10 l. Stål bruges da man ellers bare skal have mere bly på.
I varme vande, hvor man ikke bruger så meget luft og så tykke dragter, ser man ofte 12 liters alu tanke.

Bemærk! Man dykker IKKE med ilt! Ilt under højt tryk er giftigt og vil slå en ihjel. Man dykker derfor med almindeligt luft, som det man trækker ind over vandet (dog uden fugtigheden da den får flaskerne til at ruste). Det er blot presset sammen 2-300 gange.

Computer/Ur:
Noget af det vigtigste at vide når man dykker er hvilken dybde man er eller har været på og hvor længe man har dykket. Det har en del at sige mht. til den nitrogen-ophobning der sker i kroppen, og som kan være årsag til dykkersyge.
En trykmåler og et ur kan give disse informationer, men man bliver så nødt til at regne med den dybeste dybde som dykkets dybde. Ex. 20 meter i 25 minutter.
Bruger man i stedet en computer, så er den lidt bedre til at holde styr på hvor længe man har været på de forskellige dybder og derfor også bedre til at regne den faktulle nitrogen mætning ud. Et ophold på 20 meter i 10 minutter + på 10 meter i 15 minutter, giver jo noget anden belatsning end det foregående eksempel.

Kompas:
ja prøv selv at gætte hvad det er til. Det kan være svært at finde vej under vandet, og et kompas kan gøre det noget lettere at finde rundt. Nogle har det indbygget i den konsol der sidder sammen med trykmåleren, andre har kompasset på håndledet.

Kniv:
ja prøv selv at gætte hvad det er til. Det kan være svært at finde vej under vandet, og et kompas kan gøre det noget lettere at finde rundt. Nogle har det indbygget i den konsol der sidder sammen med trykmåleren, andre har kompasset på håndledet.

Ekstra

Lygte:
Der er ofte mørkt, der er ingen farver og mange dyr gemmer sig i huler eller under fremspring. 3 gode grunde til hvorfor en lampe er praktisk. Dette gælder også sydpå selv om der her er noget bedre lys.

Kamera:
Legetøj (da ikke mange kan leve af at tage billeder under vandet). Kan give dykket en helt anden karakter da man er meget opmærksomme på fotogene detaljer. Forøger dog usikkerheden, da man så ikke er så opmærksom på omgivelserne.
Et almindeligt kamere kan ofte puttes i et plastikhus, og på den måde blive egnet til dykning (til 40 meter). Pris for dykkerhus er ca. 1.500 kr. Mit kamera er et Olympus mju ca 8 Mpixel og det kostede kun 1.800 kr. incl. hus beregnet til 40 meter.

Bøje:
Bøje med A-flag = Dykker nede - hold afstand!. Igen en ting jeg ofte glemmer at bruge. Bør ellers bruges af alle dykkere når de er i nærheden af steder hvor folk sejler, da det er den eneste måde at sejlere kan se at der er dykkere i vandet. Hjælper desuden folk i overfladen med at holde øje med hvor dykkerne befinder sig.
Snorkeldykkere i overfladen er ret svære at se, og det er derfor også krav at de markerer sig med bøje.

Decobøje:
En bøje uden flag. Beregnet til opstigning og markering af dykkere.
Kan man ikke stige op langs en line, så er det en god ide at puste en decobøje op, og sende den op før man selv stiger op. Bøjen giver en et fast holdepunkt, og den markerer tydeligt at der er en dykker nede. Gør det også lettere at blive samlet op af evt. båd. Decobøje er et krav f.eks. i Ægypten (da der er så mange både ved de gode steder).

Spyd/Harpun:
Hvis man er vild med fisk, så giver dykning mulighed for at udvælge sig netop den/de fisk man vil have med op. Rødspætter og andre bund-fisk tages ofte med spyd (en håndholdt spids stål stng). Men er man efter større fritsvømmende fisk, så er man nok nødt til at investere i et harpun gevær.

Diverse:
Taske til transport/opbevaring. Skal være vandtæt og ret solid.
Vandtæt kasse til transport og opbevaring. Kan være en tønde med låg, eller blot en murerbalje fra et byggemarked.
Netpose. Til opbevaring og samling af de mindre ting. Praktisk når man skal være mange i en båd. Kan også bruges til samling af skaller m.m.
Logbog til at logge sine dyk. Sydpå kræver de ofte at se logbogen så de kan bedømme ens erfaring.