"Konen, kællingen, madammen" Sus
kalder nogle deres bedre halvdel. Men da vi aldrig er blevet gift så er vi stadig kærester. Ikke sagt at man ikke kan være kærester selv om man er gift, vi er det bare også på legalt vis, men arbejder dog lidt på om vi skal ændre dette.
Sus og jeg mødte hinanden i november 1989, så vi har efterhånden været sammen længe. Vi har både haft fælles hobbyer, fælles sport, fælles venner, fælles børn, og både arbejdet i hver sin landsdel og arbejdet samme sted. Vi har endda gået arbejdsløse samtidigt. Nogle kan jo være gift i mange år, men når de pludseligt bliver tvunget til at være mere sammen end bare fra fyraften til godnat på sofaen, så går de fra hinanden. det sker nok ikke for os. Vi har prøvet det og overlevede :-)
Det største problem
er nok at Sus har samme uddannelse som jeg ... Miljøtekniker.
Jeg var heldig at få mulighed for at skifte fag, for det er godt nok ikke et let fag at få arbejde med. Den nuværende regering har skåret så meget ned på de områder at det eneste miljøproblem der er er CO2. Det er vi ikke helt enige i.
Hun prøvede så med noget webdesign ... men så sprang IT-boblen og så var der også pludseligt mange ledige om den slags.
Sgeplejeske var et spændende fag men det at være omgivet af syge hele tiden var heller ikke Sus.
Så er der nogen der har et spændende arbejde til en kreativ og sød kvinde, så sig endeligt til.
Min 'lille' pige,
som efterhånden ikke er så lille længere. Som årig kan hun vel ikke regnes for lille mere. Men selv om hun begynder at ligne, og af og til opfører sig som, en ung kvinde, så vil hun altid være min lille pige.
Carina blev født i Ringkøbing og det var en enorm oplevelse pludseligt at være blevet far. Den titel bar jeg med stolthed. Og senere bar jeg så hende rundt alle mulige steder. Som den første barn i venneflokken blev hun slæbt med på vores ture, og allerede inden hun blev et år havde hun været 2 gange i Sverige, 1 gang i Norge, på Bornholm og en tur i Holland. Og lige efter hun blev 1 år, blev hun båret op og ned af de italienske alper. Men det ser da ikke ud til at hun har taget skade af det, og tvært imod oplevede vi jo bare at hun var åben overfor andre, og nød de oplevelser de andre kunne give.
Carina har altid været den kreative af ungerne og hun har altid været stor forbruger af både papir, farver, maling, lim, stof, sakse, cernit og mange andre ting man kunne lave noget af. Men heldigvis har både Sus og jeg jo ligget inde med den slags, så hun har altid haft mulighederne for at prøve tingene af. Den kreative side har både været et plus og et minus i skolen. Hun var altid god til det, men da hun ikke ønskede at stoppe før hun var helt tilfreds med resultatet (en ægte kunstner bliver aldrig helt tilfreds) så var hun til lidt længe om tingene ... Det har nu ikke ændret sig meget.
Derudover elsker hun at dovne foran fjernsynet, chatte med veninderne, hygge med veninderne eller familien, og ellers ikke bestille for meget. Altså en rigtig teenager!
Carina har taget dykningen lidt til sig, og træner for tiden snorkeldykning. Hun har lige taget sit 2-stjernede snorkeldykker certifikat. Om et par år skal hun måske have en flaske på ryggen og med mig ud.
"Mini Peter" ...
bliver han kaldt. Og jo. Jeg kan da godt se visse ligheder både på udseendet og væremåden ... men han snakker altså mere end jeg gør ;-)
Mikkel har også en del af de der kreative gener, men producerer slet ikke i samme omfang som storesøsteren. Det skyldes nok at han bruger en del tid på at lege med vennerne og/eller spille computer. Fik han en computer på værelset og lov til at bruge den som han ville, så ville vi ikke se meget til ham.
Til gengæld er han lidt mere interesseret i sport o.lign. end sin storesøster, og går derfor både til dykning (snart 1-stjernet snorkeldykker), badminton og spejder. Og som alle årige, så har han til tider krudt i r.... og til andre tider er dvask som en vaskebjørn.
Den snakkende kat
Katten er vel også en del af familien. Han snakker da i hver fald med som var han en af os. Jeg har aldrig tidligere haft en kat der snakkede som ham. Han bruger mange forskellige lyde og ser virkeligt ud som om han er sikker på at vi forstår hvad han siger. Faktisk er han bedre end ungerne til at komme og hilse på når han kommer hjem.
Han er en ret magelig kat, men trods sin lidt lade fremtoning, så fanger han en del mus.
Den påpasselige
mor har mest haft fag hvor der var kontakt til mange. Blandt andet har hun arbejdet i en dyrehandel. Det syntes jeg var ret hyggeligt, og det har nok haft en vis indflydelse på at jeg er ret glad for dyr, og at vores hus af og til mindede om en bondegård. Hun var også dagplejer i en periode, og det var da hyggeligt at hun altid var til at få fat på, og af og til var ungerne egentligt også ret sjove (dengang kunne man gå i dagpleje indtil man begyndte i skole), men når man kom hjem og fandt 3-4 andre dagplejere og 25 børn i haven, så forlod man hurtigt hjemmet.
Senere blev det til pasning af en lidt anden aldersgruppe, da hun blev beskæftigelsesvejleder for gamle ... men dem passede hun heldigvis ikke hjemme i haven :-)
Arbejdet passede hende ellers rigtigt godt for hun har altid elsket alle mulige kreative fornøjelser, og at sidde og snakke og strikke over en kop kaffe. Og som beskæftigelsesvejleder skulle man kunne det hele ... lige indtil de mente at det måtte være nok at de gamle bare blev passet, de behøvede ikke at have det sjovt, så gik hun squ på pension.
Toldere og sønner
blev vi kaldt, for den gamle nåede faktisk kun at være ansat et sted i hele sit arbejdsliv. Nogle og 40 år ved toldvæsenet, dog i forskellige afdelinger, landsdele og jobs. Han endte med at kende til det meste af det toldvæset foretog sig (grænsekontrol er kun en lille del af deres arbejde)
Skat blev så slået sammen med toldvæsenet og da kontoret i Vendsyssel blev placeret i Hjørring (pga. politiske tilhørsforhold i stedet for praktiske grunde), så valgte han at tage på efterløn.
Campister og golfspillere
Hvis nogen tror man bare sidder hjemme og keder sig når man er pensionist, så kan de godt tro om. Den ekstra fritid har bare gjort dem begge til habile, og meget ivrige, golfspillere. Man finder dem på golfbanen i Sæby mindst 2-3 gange om ugen ... året rundt. Og når campingvognen triller ud er golfvognene da også med bag i bilen. Selv når de tager på 'solferie' slæber de golfbaggen med.
Men det er dog ikke altid golf det kommer an på når campingvognen er ude. Der bliver normalt også tid til cykelture, gårture og en masse bøger.
"Som brødre vi dele ...
jeg ta'r det hele" brugte vi jævnligt som små ... især overfor vores lillesøster. Vi har tit haft en del fælles interesser og har det da også stadig: Interessen for bøger, film, computere, familien og ikke mindst gode øl deler vi stadig. Musik og vin har han nok gået noget mere op i end jeg har. Vores tidligere fælles 'sportsgrene' som volley og dart er der sjovt nok ingen af os der rigtigt dyrker mere.
Men ellers har vi da levet forskellige liv. Han prøvede et par uddannelser af, uden helt at finde på plads (geologi lød ellers sjovt, men var måske lidt for matematisk/kemisk). Han har arbejdet båd med børn, togvogne, biogas og metal. han morer sig også med at lege både tillidsmand, fagforeningsmand, og bestyrelsesmedlem. I fritiden passer han hjemmet som er en 'gård' med en masse Islændere (hestene ikke de gældsplagede ø-boere) lidt uden for Århus.
Mange smilerynker ...
og storsmilende, var et af de første indtryk jeg fik af Ulla og jeg mødtes ved en hyggelig festival i Aalborg for mange år siden (bl.a. Runrig og Meatloaf spillede). Og det passer faktisk stadig den dag i dag. Meget er sket siden og de to børn, Jan og gården har måske givet et par smilerynker mere, men hun er stadig glad og smilende.
Ulla mødte Jan da de passede unger det samme sted, men siden har hun arbejdet med at passe handicappede (Jan ikke medregnet), avle heste, dyrke velgørenhed (i fondsbestyrelse) og som udøvende kunstner og ridelærer. Hesteavlen og kunstnerfaget er dog lidt svært at leve af ... endnu.
Fotomodel
... i en periode, nu studerende. Hun er den ældste af familiens nye generation. Har altid været en glad tøs med lyst vildt hår og store smil. Er både tøset og lidt drenget (skyldes nok faderens indflydelse) . Fine kjoler gik helt fint sammen med vild leg udenfor ifølge Nanna. Hun er dog blevet lidt bedre på det punkt.
Nanna elsker sin lyserøde bil ;-)
Hård rock og splat
er nok de lyde der mest kommer fra Jonathans værelse. Han foretrukne beskæftigelse er nok at spille på computeren mens anlægget banker en omgang svedig rock ud over landdistriktet. Heldigvis kan han også godt lide wakeboardet o.lignende (selv om det ikke er let at køre med på gården), så lidt ud kommer han da.
Efternøleren vil altid være 'den lille'
når hun er sammen med brødrene. Også selv om hun efterhånden er en (knap så) ung kvinde med (nogenlunde) styr på sit liv ;-)
Efter at have droppet gymnasiet, nok i protest overfor de gamle, opdyrkede hun en glorværdig karriere som tjener og bartender (vældigt praktisk fag) i nogle år. Men så fandt hun på at gå tilbage til skolen, og måtte med skam indrømme at vi var nogle der havde ret i at det ikke var intelligensen men viljen der havde været problemet dengang hun gik på gymnasiet. Hun bestod pludseligt med gode karakterer der bragte hende direkte ind på seminariet i Århus.
Efter nogle år på den bænk blev hun uddannet og fik kort efter 'drømmejobbet' (og jeg mener det, hun ønskede det virkeligt selv) på skolen lige neden for Gjellerup. Hatten af for hende. Jeg ville nødig overtage det job, men hun gør det vist ganske godt. Og netop i de områder betyder det meget at en lærer er engageret. Det betyder en verden til forskel for de unger derude.
I fritiden dyrker hun kæresten, vennerne, hundene og huset.
Hvad er det nu for en bil Morten kører i?
... har vi ofte spurgt. Jeg kender ikke mange der har haft 6-7 forskellige biler på et halvt år. Men sådan er det når man går op i biler. For os andre er det et køretøj. For Morten et handelsobjekt. Men det er jo også vigtigt når man skal køre til Tyskland for at kigge på en ny spændende kornsort (han er korn-ekspert-et-eller-andet), eller skal transportere min lillesøster og de to hunde rundt. Men en rigtig hyggelig fyr der også er til at lokke med til smagning af gode øl og en Rammstein koncert. Og det bedste ved ham: Min søster virker glad efter hun har mødt Morten.
Med hammer og sav skal land bygges.
Eller i det mindste Huberts hjem. Han er nemlig udlært tømrer (for mange år siden) og efterfølgende blevet bygnings-ingeniør, og så er det jo en smal sag at bygge sit eget hjem. Han byggede familiens hus i Odense, men det var nok en smallere sag end det har været at renovere den gamle gård han nu bor i. Han har altid nogle projekter i gang på gården.
I fritiden hjælper han andre med at renovere eller bygge noget, hvis han da ikke lige er på malerkursus.
Hubert kommer oprindeligt fra Husum lidt syd for grænsen, men det mærker man kun på det tysk klingende navn ... og en mindre forståelse for den danske ironiske humor ;-)
Cosmopolitten
Britt har benyttet sig at den øgede bevægelighed i EU. Hun boede og arbejdede en tid i Frankrig, og har både studeret Danmark og i Holland, og vist nok også lidt i Tjekkiet. Efter uddannelsen bosatte hun sig så i Holland i nogen tid og fandt både arbejde og kærester der. Men efter nogle år udenlands, så trængte hun til lidt fornyelse, og byttede Holland ud med et års tid på en dansk højskole. Jobbet blev byttet med glaspustning og lejligheden byttet for et værelse på et slot. Bilen beholdte hun dog.
Britt bor for tiden ’på havnen’ (Sydhavnen i København), hvor hun bl.a. fungerer som turistguide ... for hollændere. Når hun ellers kan finde tid til det så kommer tegne- og malegrejet frem og kunst produceres.
Se mere af Sus på susa.dk
Min lille skattepige :-)
Hvem sagde "Mini Peter"?
Familiens bløddyr eller er det "bløde dyr"
Kristensen'ernes rødder.
Big Brother.
Mor og datter.
Computerspilleren.
Søster og hendes mand.
'Svigerfar'
'Tante' Britt
mig@ctrlz.dk
