CtrlZ - Uddannelse

Datamatiker:

EDB skolen Vejle
Selv med flere års erfaring og gode udtalelser blev det meget svært at finde fast arbejde som miljøtekniker, og da jeg fik chancen for at læse IT, så greb jeg den. Mit håb var at kombinere IT og miljø, da miljøovervågning ofte har været et innovativt område der var godt fremme i IT-skoene.
Selv om der var mange rigtige nørder (jeg troede jeg var lidt nørd til jeg kom der), så viste det sig hurtigt at lyst ikke altid var nok. Der var meget at læse og lære, og en del blev overrasket over skiftet fra 'undervisning' til 'studie'. Praktisk erhvervserfaring gav en anden tilgangsvinkel til at lægge lidt arbejde i sagerne end de der kom lige fra en anden skolebænken.
Min faste projekt-makker blev Michael, som kan findes under vores projekt gruppes navn www.mikrobloed.dk.

Miljøtekniker:

Frederikshavn Tekniske Skole
Miljøteknikere var ment som en mellemting mellem en laborant og en biolog, så man bedre kunne kende de biologiske og kemiske forhold der kunne være gældende nå man foretog prøvetagning i felten, og bagefter afrapportere både de iagttagne forhold som de analyserede forhold. Miljøteknikere arbejdede mest for de offentlige (miljøtilsyn), men en god del er nu ansat ved private virksomheder.
Uddannelsen er nu nedlagt :-(
Vores klasse var MIT 14, og det siger lidt om hvor ny uddannelsen var dengang. Kun 13 hold var uddannet før os (+ nogle fra Esbjerg og Slagelse). Allerede den første opgave vi skulle lave i laboratoriet gav os et godt indblik i hvad forskellen på en laborant og en miljøtekniker var. Som laborant blev man trænet i at følge en standardiseret 'opskrift' på analyserne … nøjagtigt samme måde hver gang. Som miljøtekniker lød den første opgave på at bygge et automatisk rensningsanlæg. Vores lærer satte en tønde 'forurenet' vand op og fortalte hvad det var for et stof vores virksomhed lukkede ud. Og da vi jo burde kende både de kemiske processer i forbindelse med det stof, og til udstyret i laboratoriet, så lød opgaven: 'Rens vandet, helst kontinuerligt'. Som miljøtekniker var det ofte klart hvad problemet var (ellers kunne man benytte sin laborant evner til at finde ud af det) og også hvad man skulle ende med. Men det derimellem måtte vi selv finde ud af.
Desværre så skiftede forholdene mens jeg var under uddannelse og arbejdsløsheden steg fra 2% til 14% blandt miljøteknikere. Og efterfølgende kom Bjørn Lomborg på banen og fik regeringen til at tro på at det ikke kunne betale sig at gøre noget ved miljøet, og så var der pludseligt ikke meget arbejde at få.
(Lomborg har da ret i at det er dyrt at gøre noget ved miljøet, men på langt sigt er det desværre meget dyrere ikke at gøre det.)

Laborantelev:

Nestlé Nordic – Hjørring
Dengang skulle man 1 år på skole og 1 år i praktik. Jeg fik hurtigt en plads på et af de største laboratorier i Nordjylland, på mælkefabrikken Nestlé i Hjørring. Det var en dejligt varieret arbejdsplads, da der skulle foretages både kemiske, biologiske og fysiske analyser (af mælken men også af de dåser det skulle i).
Jeg var den første mandlige laborant de havde haft i 12 år, og jeg var en hane blandt en flok høns ( jeg kan ikke helt huske hvor mange vi var?). Det krævede sin mand at lægge øre til alt den sladder, men ellers var de nu meget søde. Efter jeg havde været der skiftede de mellem at have piger og drenge som elever, så helt umulig kan jeg ikke have været (og fik da også en rosende udtalelse).
Nestlé i Hjørring er nu nedlagt.

Laborant:

Frederikshavn Tekniske Skole.
Glad for naturfag vaklede jeg mellem flere uddannelser, men på det tidspunkt virkede det lidt overvældende med de ca. 7 det tog for f.eks. at blive biolog … og så ville jeg gerne arbejde praktisk med tingene og ikke bare studere dem som mange biologer gjorde. Miljøteknikere havde en praktisk og teoretisk tilgang til både kemi og biologi, så derfor valgte jeg den retning. Men det krævede så bare at man skulle uddannes som laborant først. Ballasten fra gymnasiet gjorde at de kemiske og biologiske fag ikke var det store problem … før i 2. Halvår, hvor mange fik en brat opvågning.

Gymnasiet:

Frederikshavn Gymnasium og HF.
En sjov og lærerig tid, er nok den bedste beskrivelse af de tre år. I den periode sker der meget for unge mennesker og der er meget der skal læres, vælges/fravælges og ikke mindst opleves. At få undervisning og lektier til at gå op i en højere enhed sammen med fester, musik og smukke piger gik ikke altid. Men sjovt var det, og det andet høre vel også med til en almen uddannelse (eller bare til at vokse op).
(find os på Facebook)

Folkeskolen:

Bangsbostrand skole, Frederikshavn
Som alle klasser så havde vores også sin samling af typer af 'De sjove', 'De smukke', 'De kloge', 'De søde', 'De flinke', ''De stærke', 'De stille', 'De ikke så stille', 'De stærke', osv., og selvfølgeligt var ingen kun i en kategori. Men selv om vi var forskellige så havde vi sjældent de store problemer med mobning, men masser af venskabelige drillerier. Og selv om vi nød at tage fusen på lærerne og andre, så var klassen enige om at hærværk o. lign. ikke var af det sjove. Alt i alt vil jeg sige at vi havde en ganske god og ganske velfungerende klasse. Og jeg tror at de fleste i klassen vil være enige med mig.
Vores klasselærer Vita Ugilt (som startede som lærer den dag vi startede i 1. klasse ... dengang gik kun få i børnehaveklasse) har stadig kontakt til dele af klassen. En fast dag om året står familien Ugilts dør åben for klassen. De der vil mødes med gamle klassekammerater tropper så op på skolens parkeringsplads, og kører samlet ud til Ugilt. Der har været nogle der hvert år siden vi gik ud ... men jeg må desværre indrømme at jeg har være fraværende en del gange.
(find os på Facebook)